Typiske spørgsmål om kontanthjælp

Find svar på de typiske spørgsmål om kontanthjælp på denne side

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, før du har ret til kontanthjælp. En række af betingelserne er fx:

  • Du skal være aktivt jobsøgende – og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Din ægtefælle skal ikke kunne være i stand til at forsørge dig.
  • Du eller din ægtefælle må ikke have en formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx opsparing, friværdi i ejerbolig eller bil.

Hvis du er i tvivl om, hvordan din opsparing eller boligforhold kan påvirke din ret til kontanthjælp, er du altid velkommen til at ringe  til ydelsesafdelingen i Hvidovre kommune. Du kan ringe til hovednummeret 36393639 mellem kl.09-10 man til onsdag, torsdag fra kl.13-14 og fredag fra kl.09-10, og bede om at snakke med en ydelsesmedarbejder. 

Du opfylder opholdskravet, hvis du har haft ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland i 9 ud af de seneste 10 år.

Hvem er undtaget opholdskravet?

Du kan være undtaget opholdskravet, hvis du er:

  • Selvstændig erhvervsdrivende i henhold til EU-retten
  • Vandrende arbejdstager i henhold til EU-retten
  • Dansk eller nordisk statsborger, der har haft ophold i et EU/EØS-land, og vi vurderer, at du har tilstrækkelig stærk tilknytning til Danmark.

Visse ophold i udlandet regnes i denne sammenhæng ikke som ophold udenfor Riget (Danmark, Grønland eller Færøerne). Det gælder:

  • Personer, der har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle, samlever eller børn af en statsudsendt person.
  • Personer, der har været forhindret i at vende tilbage til Riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.

Følgende personer betragtes som ligestillet med personer, der er født i Riget: 

  • Personer, der er adopteret som mindreårige
  • Personer født udenfor Riget, mens forældrene havde bopæl i Riget, fx personer født under en ferie eller ved surrogati.

Er du i tvivl om, om du er undtaget opholdskravet, så kontakt ydelsesafdelingen i Hvidovre, på hovednummeret 36393639. Spørg efter ydelsesafdelingen. Du kan ringe mellem kl.09-10 mandag til onsdag, torsdag mellem kl.13 til kl.14 og fredag mellem kl.09-10. 

Du opfylder beskæftigelseskravet, hvis du har haft ordinær beskæftigelse i Danmark, Færøerne eller Grønland i en periode som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år.

Hvem er omfattet af beskæftigelseskravet?

Beskæftigelseskravet gælder som hovedregel for dig, der er indrejst eller genindrejst til Danmark den 2. april 1968 eller senere.

Du kan være undtaget beskæftigelseskravet hvis du er:

  • Selvstændig erhvervsdrivende i henhold til EU-retten
  • Vandrende arbejdstager i henhold til EU-retten
  • Dansk eller nordisk statsborger, der har haft ophold i et EU/EØS-land, og vi vurderer, at du har tilstrækkelig stærk tilknytning til Danmark.

Visse ophold i udlandet regnes i denne sammenhæng ikke som ophold udenfor Riget (Danmark, Grønland eller Færøerne). Det gælder:

  • Personer, der har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle, samlever eller børn af en statsudsendt person.
  • Personer, der har været forhindret i at vende tilbage til Riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.

Følgende personer betragtes som ligestillet med personer, der er født i Riget: 

  • Personer, der er adopteret som mindreårige
  • Personer født udenfor Riget, mens forældrene havde bopæl i Riget, fx personer født under en ferie eller ved surrogati.

For at vurdere, om du skal opfylde beskæftigelseskravet, ser kommunen på, hvornår du er registreret som indrejst i folkeregistret. Kommunen ser også på, om du på grund af EU-reglerne er undtaget opholds- og beskæftigelseskravet.

Hvis du modtager kontanthjælp, kan du være omfattet ar arbejdspligten.

Du kan læse mere om reglerne for arbejdspligt på borger.dk her.

Når du modtager kontanthjælp har du som udgangspunkt ret til at holde op til 4 ugers betalt ferie pr. ferieår.

Ferieåret beregnes fra den dag, hvor du meldte dig ledig i jobcentret og 12 måneder frem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du først optjener retten til betalt ferie, når du har været tilknyttet jobcentret i 12 sammenhængende måneder.

2 sammenhængende uger

Du kan maksimalt holde 2 sammenhængende ugers ferie ad gangen. Hvis du ønsker at holde f.eks. 3 ugers sammenhængende sommerferie, vil den ene af ugerne være selvbetalt, hvilket betyder at du ikke får kontanthjælp i den pågældende uge.

Ferie skal altid aftales og godkendes af din sagsbehandler på forhånd.

Når din ferie er godkendt, er du fritaget fra rådighedsforpligtelsen. Det betyder, at du ikke skal stå til rådighed for job eller deltage i samtaler og tilbud, mens du holder ferie.

Satserne for kontanthjælp kan du se på Borger.dk